Hvordan bliver man medlem - og hvorfor ?

Du kan melde dig ind i foreningen ved at bruge formularen, som findes her på siden. Formularen er i pdf-format, og den kan hentes via linket nedenfor. Formularen udfyldes og afleveres personligt i forbindelse med et besøg på skydebanen.

Du kan hente formularen ved, at klikke på dette link.

Hvorfor blive medlem ?

Hvis du interesserer dig for skydning og gerne også vil lære mere om de 'gammeldaws' skydevåben, så har du muligheden her. Som lovgivningen har udviklet sig i Danmark, så skal du være medlem af en godkendt sortkrudtsskytteforening, for at komme til at skyde med sortkrudt, og du skal være medlem, hvis du påtænker selv at købe et sortkrudtsvåben. Det er kun muligt lovligt at anskaffe sig sådan et våben, når man er aktivt medlem af en forening. Du får også et medlemskort med foto, som du kan bruge til at legitimere dig med i forbindelse med en evt. våbentilladelse.

Som medlem får du adgang til at skyde flere forskellige slags skydninger, og du kommer med i en kreds af mennesker, som du deler interessen med. Du bliver også automatisk medlem af Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter og dermed også af Dansk Skytte Union. Det giver flere fordele, hvoraf forsikringen er vigtig. Du er som medlem forsikret ved godkendt skydning på godkendt skydebane.

Som medlem får du også bladet "Krudtslam", som udgives af Danske Sortkrudtsskytter.


Kontingent og indskud.

Men det er ikke gratis, desværre. Foreningen betaler for hvert medlem et ikke ubetydeligt kontingent til Danske Sortkrudtsskytter, og foreningen selv skal også have midler til indkøb af våben og andre nødvendige forbrugsmaterialer. Derfor er vi nødt til at opkræve et engangs indskud ved indmelseldsen på 250,- kr. og et årligt kontingent på 650,- kr.(250,- + baneleje 350,-), der inkluderer indbetalingen til forbundet, et års baneleje og dermed OGSÅ forsikring i forbindelse med skydningerne. Du modtager også forbundsbladet 'Krudtslam', så længe du er medlem.

NB. de opgivne kontingenter skal godkendes af generalforsamlingen 2011, før de træder i kraft

Juniormedlemmer betaler et indskud på 125,- og 425,- (125,- + baneleje 300,-) i årligt kontingent inkl. et års baneleje.

Der betales efter opkrævning. Når indbetalingen er registreret, udstedes et medlemskort, som gælder for kalenderåret.